iOS 4.2 software update – også til iPad
Den seneste store software opgradering til iPad, iPhone og iPod Touch, har igen bragt en mængde gode nyheder med sig. Læs mere om hvad du nu kan på din ipad:
- Multitasking
- Gruppere apps i foldere
- Udskriv med AirPrint
- Stream musik med AirPlay
- Find din iPad via MobileMe
Multitasking nu på iPad
Med opdateringen af iPad softwaren til iOS 4.2 kna man nu multitaske på Ipad’en, sådan som vi kender det fra iPhone og iPod Touch. Alting fungerer glidende og uden nedgang i performance for den applikation du arbejder på i forgrunden. Du har dermed muligheden for at være med produktiv, når du kan have applikationer kørende i baggrunden. Dette sker endda uden at tære unødvendigt hårdt på iPad’ens batteri.
Gruppér dine iPad apps i foldere
Nu er det også blevet muligt at gruppere dine apps i foldere, hvilket du får mere plads samt at dine iPad Home screens bliver mere organiserede og overskuelige. Grupperingen foregår via simpelt drag-and-drop funktionalitet, så det kan ikke blive nemmere.
Trådløs udskrivning fra din iPad med Airprint
En superfed ny funktionalitet- som dog kræver AirPrint kompatibelt printerudstyr. men Airprint gør det ligeså simpelt at udskrive emails, fotos, websider og dokumneter, som det er at klæse disse på iPad’en. med Airprint er du helt fri for at installere software, installere drivere og forbinde kabler! Blot med et par “taps” med din finger er du igang med at printe.
Trådløs streaming af musik via AirPlay
En anden særdeles anvendelig og superfed funktion i iOS4.2 er muligheden for trådløs streaming af alle former for media-indhold fra din iPad (iPhone og iPod Touch) til dit fladskærms TV eller et par AirPlay kompatible højtalere. Det sige at du kan afspille film, musik, vise billeder direkte fra din iPad uden anvendelse af kabler eller nogen form for dock til din iPad. For at kunne vise media-indhold på dit TV skal du streame indholdet til en Apple TV boks, som naturligvis er koblet til dit TV. AirPlay er kompatibel med Apple TV 2. generation.
Find din glemte iPad igen via MobileMe
iOS 4.2 software opgraderingen har gjort FindMy iPhone, iPad or iPod Touch funktionen gratis for iPhone 4, for iPad samt for iPod Touch (alle med iOS 4.2). Via applikationen MobileMe er det muligt at lokalisere din glemte eller stjålne iPad på et kort. Det er ligeledes muligt at sende beskeder til iPad’en, som så vises på iPad’ens skærm. Skulle det blive nødvendigt kan du også sætte et nyt password op for iPad’en, og således gøre det vanskeligt for uvedkommende at låse iPad’en op. Som en sidste mulighed, hvis du vurderer at du måske ikke får din iPad igen, kan du slette alt indhold på iPad’en, således at ingen oplysninger falder i de forkerte hænder. Anvendelse af denne mulighed gør dog, at lokaliseringsfunktionen også sættes ud af kraft. Men skulle du alligevel være så heldig af få din Ipad igen, kan du altid genetablere iPad’ens indhold via back-up funktionen i iTunes.
Som det kan ses af ovenstående er der masser af gode grunde til at få opdateret softwaren på din iPad i en fart, hvis du ikke allerede har gjort det. Forbind din iPad til din PC eller Mac og lad iTunes klare opgraderingen for dig. Derefter er det bare med at komme igang med de nye lækre funktioner.