Om iPadnyheder.dk

Velkommen til ipadnyheder.dk. For lige at sætte scenen har vi valgt at interviewe os selv. Der er stillet 8 hurtige spørgsmål og ligeledes givet 8 hurtige svar.
Bliv hos os og læs med, så håber vi at du vil få et indblik i hvad ipadnyheder.dk er, samt hvad ipadnyheder.dk kan tilbyde dig som trofast læser.

 

1. Hvad handler ipadnyheder.dk om?

Som navnet på websitet kraftigt antyder handler det hele om Apple’s helt fantastiske og banebrydende gadget iPad’en. Da den nyeste version af iPad’en hedder iPad 2, vil det primært være denne version siden omhandler. Hvis du er fan af Apple produkter generelt og af iPad og iPad 2 i særdeleshed, så er det netop hensigten med ipadnyheder.dk, at du skal kunne finde alt hvad du har behov for af viden om iPad’en her på sitet.

 

2. Hvad skal vi med endnu et website om iPad og iPad 2 – der findes allerede indtil flere?

iPadnyheder.dk vil gøre det anderledes end de andre lignende websider. Mange af disse websider ligner faktisk hinanden til forveksling. Her tænkes ikke på layout osv., men mere på hvilken type indhold der findes på siden.

Hensigten er at indholdet på ipadnyheder.dk skal være anvendeligt og praktisk orienteret. Du skal kunne læse interessante artikler om hvordan du bedst udnytter din iPad og iPad 2, du skal kunne finde en løsning på dit problem, et svar på dit spørgsmål eller blive henvist til en butik hvor du kan købe det iPad 2 tilbehør du lige står og mangler til din iPad.

 

3. Hvad er det så konkret at ipadnyheder.dk vil gøre anderledes?

Hvis vi skal prøve at formulere det kort kunne det være med disse ord: “Elegant organisering af relevant information om iPad og iPad 2 relaterede emner”.

For at konkretisere lidt mere er det også nødvendigt at forholde sig til nogle af de lignede sites, der også handler om iPad og iPad 2 – og uden at nævne specifikke sites, kan man godt sige, at hovedparten af disse stort set kun bringer “nyheder” sakset fra andre steder på nettet og så håber på at besøgende klikker på reklamerne på deres sites. Her vil iPadnyheder.dk gøre en forskel ved fokusere på at bringe artikler der primært handler om hvordan du kan få mest muligt ud af din iPad og iPad 2. Ligeledes vil fokus være på at bringe artikler der gør en forskel – eks. hvordan du løser et konkret problem du måtte have med din iPad eller iPad 2.

Eksempler på ovennævnte fokus kunne være en artikel der beskriver hvordan du kobler din iPad sammen med dine aktive højttalere og på den måde gør din iPad til et multimediecenter hvor du streamer din musik trådløst til dine højttalere. Et andet godt eksempel er artikler om alt det praktiske tilbehør du kan få din din iPad, indeholdende konkrete detaljer om hvordan du sætter tingene op – du bliver altså fulgt helt til dørs.

 

4. Hvordan er ipadnyheder.dk finanseret?

iPadnyheder.dk er indtil videre udelukkende et privat foretagende. Naturligvis er det tidskrævende løbende at skulle skrive artiklerne samt holde sig ajour med udviklingen og for at det hele skal kan løbe rundt, vil der på websiden forekomme en begrænset mængde reklamer. Det tilstræbes at disse reklamer udelukkende er relaterede til det som websitet handler om – nemlig primært iPad 2.

 

Udover disse reklamer vil ipadnyheder.dk også som en vigtig del af indholdet udarbejde oversigter over aktuelle priser på iPad 2, priser og detaljer om 3G abonnementer der passer til iPad 2 samt oversigter over AirPrint kompatible printere. Ligeledes vil du kunne finde priser på Apple Smart Cover til iPad 2. Ligeledes vil du under menupunktet iPad tilbehør kunne finde links til alt muligt relevant iPad tilbehør, organiseret på en overskuelig måde. Alle oversigterne vil indeholde direkte links til producenternes/forhandlernes websider, hvor du kan se flere detaljer om og bestille de respektive produkter. iPadnyheder.dk modtager i den forbindelse en mindre kommision, hvis dit besøg på disse websider fører til et salg.

 

5. Hvad får du helt præcist ud af at følge med på ipadnyheder.dk?

Du får noget mere end ved at følge nogle af de andre danske sider, der skriver om iPad’en. Helt konkret får du grundige og udførlige artikler der fortæller dig hvordan du får mest muligt ud af din iPad og iPad 2. Artikler der giver dig nye ideer og inspiration til selv at prøve noget nyt med iPad’en. Vi giver dig ideer til hvordan du ved, at koble diverse iPad tilbehør og ekstraudstyr til iPad’en, kan få meget mere nytte af denne fantastiske gadget, som iPad’en er.

 

6. Hvor ofte opdateres websiden?

Ipadnyheder.dk tilstræbes opdateret minimum én gang i ugen og gerne flere gange.

 

7. Hvordan kan de besøgende hjælpe ipadnyheder.dk med forsat at være et supergodt website?

Start med at bookmarke siden, så du nemt og hurtigt kan finde tilbage til websitet. iPadnyheder.dk opdateres løbende med ny og relevant information om iPad og iPad 2 relaterede emner. Herudover kan du støtte ipadnyheder.dk ved at benytte nogle af de links til onlineforhandlere af iPad 2, 3G data abonnementer til iPad 2, Apple Smart Cover’s til iPad 2 eller AirPrint kompatible printere, som findes på websitet.

 

8. Kan man købe iPad og iPad tilbehør på ipadnyheder.dk?

Som udgangspunkt sælges der ikke hverken iPad’s eller iPad tilbehør direkte fra ipadnyheder.dk. Men som en vigtig del i bestræbelserne på at skabe relevant og brugbart indhold på siden, vil man kunne finde en masse relevante links til onlinebutikker der sælger såvel iPad, iPad 2 samt links til onlineforhandlere der sælger iPad tilbehør.