Smart trick til Siri

Bruger du Siri – den indbyggede digitale assistent som findes på iPad og iPhone? Selvom Siri endnu ikke forstår dansk, kan du jo sagtens anvende funktionen – du skal blot tale engelsk til den! Ved du hvilken søgemaskine Siri anvende, når den søger på nettet på din opfordring? Det er faktisk Bing søgemaskinen fra Microsoft der anvendes! Det kan umiddelbart virke overraskende, idet Safari-browseren som standard anvender Google som søgemaskine! Ikke logisk, men forklaringen er tidligere indgåede aftaler med henholdsvis Google og Microsoft.

I en tidligere artikel har vi beskrevet hvordan du kan ændre hvilken søgemaskine Safari skal anvende, når du søger direkte fra adresse-feltet.

Det er imidlertid anderledes med Siri’s søgefunktion, her kan du nemlig ikke ændre på indstillingerne. Men ved hjælp af et lille trick kan du faktisk få Siri til at gøre som du vil – i dette tilfælde  – anvende Google som søgemaskine:

  1. Hold Hjem-knappen nede indtil Siri starter.
  2. Start din sætning med følgende – “Google” eller “Search Google” efterfulgt at det du nu vil have Siri til at finde.
  3. De resultater Siri finder til dig, er alle fra Google’s søgemaskine.

iOS-7-on-iPad-Siri

 

Comments are Closed