Slet gamle iPad backups og få mere plads i iCloud

ipadnyheder_icloudSom de fleste iPad ejere har du sikkert efterhånden fået samlet en del billeder og dokumenter, som du helst ikke vil undvære. Ligeledes har du formodentlig også en anseelig mængde app’s, du heller ikke kan undvære. Heldigvis er hjælpen lige ved hånden, i form af iCloud. iCloud indeholder mnange funktioner, herunder også Apple’s bud på en back-up funktion. iCloud kan konfigureres direkte fra din iPad, så det kan næsten ikke blive nemmere.

Når du har fået konfigureret iCloud korrekt på din iPad (og/eller iPhone), så sker magien helt automatisk i baggrunden. Hvis du skulle være så uheldig at miste din iPad eller bare have behov for at genoprette den, så har du altid din iCloud backup at falde tilbage på. Din iPad bliver ganske enkelt genetableret ud fra den seneste backup der er gemt i iCloud. Eneste begrænsning er, at backup’en naturligvis kun indeholder de elementer du har valgt at tage backup af.

Nu er det jo rigtigt smart at iCloud backup er så automatisk som den nu er, men det betyder så også at du ret hurtigt ender med at have brugt de 5GB diskplads du gratis, får stillet til rådighed. Det betyder så pludselig at iPad’en ikke bliver sikkerhedskopieret, med mindre du vælger at tilkøbe mere diskplads i iCloud. Jo, du læste rigtigt – du kan altid købe mere plads hos Apple!

Du kan naturligvis altid vælge den “hårde” metode og slavisk og metodisk sørge for altid at have ryddet op i din mailboks, slette emails med vedhæftede filer (f.eks. fotos) der fylder meget, du kan med streng hånd styre hvilke dokumenter du vælger at medtage i din iCloud backup! Men du kunne også vælge at være dig meget bevidst om hvad du egentlig præcist har brug for at tage backup af. Sørg for kun at sikkerhedskopiere hvad der er “need to have” og ikke “nice to have”! Hvis du kombinerer denne metode med muligheden for manuelt at slette gamle backup’s, vil du kunne frigøre en hel del plads, og dermed undgå at købe mere diskplads. I det følgende beskrives det hvordan du gør:

Sådan sletter du en gammel iCloud backup
Backup af iOS-enheder du enten tidligere har haft, som nu måske er blevet givet væk, solgt eller stjålet, er i princippet spild af spild af plads. Hvis du ikke selv manuelt går ind i iCloud og sletter disse backup’s, ligger de bare og optager værdifuld diskplads helt uden grund.

Ligeledes kan backup af dine eksisterende enheder, specielt hvis backup’en er flere måneder gammel, være spild af plads. Da backup’en alligevel ikke afspejler hvad du har på din iPad lige nu, er det ikke værd at gemme på denne.
Det faktum at alle de iOS-enheder du nogensinde har haft tilknyttet din iCloud konto, alle deler de 5GB gratis diskplads, betyder at hvis du engang imellem rydder grundigt op og ellers ligger en fornuftigt backup strategi, kan frigøre værdifuld diskplads. Det er faktisk nemt at gøre, selvom det kan være lidt svært at finde frem til hvor du gør det!

1. Åben “Indstillinger” app’en

2. Tryk på “iCloud” i listen til venstre på skærmen

ipadnyheder_icloud1

3. Tryk på “Lagring og sikkerhedskopiering”

4. Tryk på “Lagringsplads”

ipadnyheder_icloud2

5. Her ser du en liste over de forskellige backup’s du har gemt på din iCloud konto

ipadnyheder_icloud3

6. Nu kan du trykke på den backup du ikke ønsker at gemme mere

ipadnyheder_icloud4