Apple event d. 10 september – ny iPhone 5S!

ipadnyheder_ios7_1

 

Hvis du ikke allerede har hørt om, så afslører vi det nu: Apple holder en større event d. 10 september, og der er store forventninger til hvad Apple kunne tænkes at afsløre denne gang. Der er naturligvis ingen der reelt ved hvad der vil blive fremvist, men det har ikke afholdt rygterne fra af løbe! Læs med her og se hvad der måske venter af spændende afsløringer fra Apple.

 

iPhone 5S og 5C måske!
Da det efterhånden er længe siden at Apple har lanceret en ny iPhone, går de vedholdende rygter på at Apple vil afsløre en ny iPhone – og navnet skulle angiveligt være iPhone 5S. Den skulle angiveligt have et endnu bedre kamera end iPhone 5, som jo ikke på nogen måde har et dårligt kamera.
Men ikke nok med det. Der er ligeledes stærke rygter om, at Apple vil lancere en “billigere” udgave af iPhone 5. Navnet på en sådan “billig” iPhone skulle være iPhone 5C. iPhone 5C vil jvf. rygterne blive lanceret med bag-cover i en række forskellige relativt “stærke” farver.

 

ipadnyheder_iphone_5c

 

Nu er der sikkert mange der glæder sig – endelig en “billig” iPhone! Men man skal nok ikke glæde sig fortidligt, der er nemlig forlydender om, at denne “billige” iPhone 5C måske kommer til at ligge på den nuværende iPhone 5’s prisniveau og at den nye iphone 5S så bare bliver endnu dyrere! En iPhone 5C vil så ganske korrekt være billigere end iPhone 5S, men det var nok ikke lige det mange havde forventet. Men lad os nu se hvad aftenens event bringer af nyheder, Apple har jo hverken afsløret eller lovet noget endnu. Der er dog ingen tvivl om, at netop denne del an event’en imødeses med stor spænding af mange.

 

iOS 7
Formodentlig bliver vi også præsenteret for mere information om iOS 7 – den nye og meget anderledes version af Apple’s styresystem til iPhone og iPad. Som Apple allerede afslørede på deres sidste event, bliver iOS radikalt anderledes end det iOS vi kender fra iPhone’en idag. “Den største ændring siden introduktionen af iPhonen.

 

ipadnyheder_ios7_2

 

Eksempelvis får Apples standard-apps et mere ens og sammenhængende design, og mange af de velkendte ikoner vil også ændre udseende. Derudover får iOS en række nye funktioner. Den måske mest prominente er en ny form for multitasking, der sørger for at lade de apps, du bruger mest, køre i baggrunden. En anden ny funktion er Airdrop, der gør det let at dele billeder, videoklip og andre type filer med folk, der befinder sig i samme rum som dig selv.
Ifølge de seneste rygter skulle den endelige release af iOS 7 løbe af stablen d. 16 september. Så får vi at se om det rygte holder.

Nye iPads

Efter forlydender skulle der også være nyt på iPad fronten. Rygterne siger, at Apple formodentligt vil lancere en iPad 5. Den skulle være tyndere end den nuværende iPad4. Ligeledes kan man forvente en ny iPad mini – denne gang en iPad mini med Retina skærm.

Apple TV
Velinformerede kilder mener også at vide at Apple vil introducere en softwareopdatering til Apple TV. Formodentlig vil en sådan opdatering indeholde f.eks. iTunes Radio, OS X Mavericks multi-display setup samt muligheden for via AirPlay at afspille f.eks. film og TV-serier på andre Apple TV enheder, end ens egen.

 

ipadnyheder_apple_tv

 

Apple transmitterer event’en live (det gjorde de sidste gang, så det håber vi også de gøre denne gang :-): Du vil kunne finde linket her, så snart det er online.

 



Comments are Closed