Bluetooth på din iPad – Sådan parrer du din iPad med en anden Bluetooth enhed
iPad’en indeholder mange smarte funktioner og en af dem er afgjort muligheden for at kommunikere med andre enheder via Bluetooth.
Via Bluetooth kan din iPad fungere sammen med en hel række forskelligt udstyr – headset, andre computere, trådløst tastatur og trådløse højtaler enheder.
Med iPad’en er enkelt og hurtigt at konfigurere Bluetooth således den kan fungere sammen med den trådløse enhed du måtte ønske – følg blot disse få trin angivet herunder:
- For at kunne parre din iPad med en ønsket enhed via Bluetooth, skal du sikre din at denne enhed er sat til at blive “opdaget” af andre Bluetooth enheder. Der er som regel ganske simpelt at sætte dette op. Hvis du ikke lige ved hvordan, kan du altid ty til instruktionsmanualen. Skulle manualen ikke mere være i din besiddelse. så prøv at søge på Google og du vil helt sikkert finde fremgangsmåden.
- Næste skridt er at aktivere Bluetooth på iPad’en. Åben “Indstillinger” app’en.
- I “Indstillinger” app’en vælges “Generelt” og derefter “Bluetooth”. Inde under “Bluetooth” menuen trykkes der blot på “on/off” ikonet for at aktivere Bluetooth på iPad’en. Kontroller at indstillingen er sat til “on”.
- Kort efter at du har valgt indstillingen “on” skulle den enhed du gerne vil forbinde iPad’en til, gerne dukke op på en liste lige under indstillingsknappen. Der kan være flere enheder på listen, hvis der er andre Bluetooth enheder i nærheden af iPad’en. Vælg nu den enhed du ønsker at oprette en Bluetooth forbindelse til.
- Afhængig af hvilken type enhed du vil oprette forbindelse til, kan du blive spurgt om et password. Dette password kan du typisk finde i enhedens instruktionsmanual. Efter indtastning af passwordet, har du nu parret din iPad med din Bluetooth enhed og kan gå igang med at benytte enheden.