iOS 7 på din iPad – gode råd inden du opdaterer
Så er det dagen hvor du kan opgradere din iPad med iOS 7 – Apple’s nye og radikalt styresystem til iPad’s og iPhone’s. Belært af erfaringer fra tidligere softwareopdateringer er der dog nogle gode råd man bør følge inden man kaster sig ud i en opdatering. Der er ingen grund til at risikere at miste dine billeder, din musik eller andre typer filer, hvis du kan undgå det – og det kan du. Læs videre herunder og se hvordan du bedst forbereder dig inden du opdaterer din iPad med iOS 7.
Automatisk sikkerhedskopiering
Inden du går igang med at opgradere din iPad (eller iPhone) til iOS 7, er det en rigtig god ide at du sikrer dig en back-up af det vigtigste indhold fra din iPad (eller iPhone). Heldigvis hjælper iOS sytresystemet dig her, idet det faktisk foregår helt automatisk via iCloud – hvis det vel at mærke er sat korrekt op! Hvis du ikke allerede har konfigureret iCloud back-up på din iPad, så se her hvordan du gør:
- Åbn “Indstillinger” app’en
- Vælg “iCloud”
- Vælg “Lagring & sikkerhedsindstillinger”
- Under afsnittet “Sikkerhedskopi” sættes “iCloud-sikkerhedskopi til “On”.
Hvis det er første gang du laver denne indstilling, kan du vælge at igangsætte en sikkerhedskopiering med det samme. Det sker ved at trykke på knappen “Sikkerhedskopier nu”. Du kan også vælge at vente – så foretages sikkerhedskopieringen automatisk, næste gang iPad’en er tilsluttet en oplader. Det anbefales dog at du igangsætter en manuel sikkerhedskopiering inden du på begynder opdateringen til iOS 7.
Bemærk:
Den ovenfor nævnte sikkerhedskopi omfatter hhv. kamerarullen, dine konti, dokumenter samt dine indstillinger.
Manuel back-up af fotos mm.
Ovenstående skulle forløbe uden problemer. Det kan dog forekomme at en back-up tager lang tid at gennemføre, specielt hvis du har en næsten fyldt ipad eller iPhone. Hvis det er tilfældet kan du muligvis også løbe ind i et problem mht. manglende plads til din back-up i iCloud. Derfor kan det også anbefales at du manuelt flytter dine billeder til din computer samt foretager en manuel kopiering af dit iTunes bibliotek, så du ikke mister al din musik. Back-up af iTunes forgår ved at du synkroniserer iPad’en med iTunes på din computer.
En næsten fyldt iPad/iphone vil også blive aktuelt et problem i forbindelse med iOS 7 opdateringen, så det kan under alle omstændigheder anbefales at du rydder kraftigt op inden du går igang med softwareopdateringen på din iPad.
Comments are Closed