iPad softwareopdatering – iOS 6 – sådan gør du

softwareopdatering_iOS6Samtidig med lancering af den nye iPhone 5 i sidste uge, frigav Apple også den næste version af deres styresystem – den nye version hedder iOS 6. iOS 6 er kompatibel med iPhone 3GS samt iPad 2 fog fremefter.

Ifølge Apple selv indeholder iOS 6 over 200 nyheder/forbedringer – store som små. Listen over disse bringer vi en anden artikel, her nøjes vi med at bringe en kort vejledning til hvordan du opdaterer din iPad (og iPhone/iPod Touch) så den kører med den sidste nye version af iOS-softwaren.
For at opdatere din iPad til iOS 6 kan du benytte en af følgende metoder:
  • Tilslut iPad’en til iTunes via USB-kablet (iTunes finder så selv frem til at der er en ny version af iOS)
  • Benytte Software Update funktionen på iPad’en (trådløst)
 ipad2 softwareopdatering iOS6
Hvis du benytter Software Update funktionen på iPad’en til at opdatere til iOS 6, vil du få vist en liste over de væsentlige ændringer, inden opdateringen går igang (se foto ovenfor).
softwareopdatering iPad2
iPadnyheder.dk vil naturligvis i en række kommende artikler yderligere beskrive de ændringer iOS 6 har bragt med sig samt komme med tips og tricks til hvordan du udnytter dem bedst muligt på din iPad (og iPhone).